ÅmoseScenen er en ny kunstnerisk platform til at skabe kunst i og omkring Åmosen på Vestsjælland. Alle projekter under ÅmoseScenen har området omkring Åmosen som omdrejningspunkt og bygger på bæredygtige principper, hvor mødet med naturen står centralt.
ÅmoseScenens formål er med bæredygtighed at skabe kunst- og kulturoplevelser i området gennem forestillinger, koncerter, udstillinger og andre kulturelle arrangementer i det unikke Åmoseområde. Lyd-forestillingen JORD markerer det første projekt under ÅmoseScenen.
Kommende Produktioner

En Lyd-forestilling.
— Udvandring, fugletræk og udlængsel
LUFT tager udgangspunkt i historien om udvandringen fra landsbyerne omkring Åmosen — og kombinerer den menneskelige udlængsel med naturens eget store fænomen: fuglenes træk. Publikum vandrer i det åbne landskab mens lyddramaet folder sig ud i øretelefoner.
BØRNEGALLERI

🌿 TEMA: NATUR 🌿
Pinsen 2026
Picasso sagde engang, at det tog ham fire år at lære at male som Rafael — men resten af sit liv at lære at male som et barn.
Med den tanke i hjertet inviterer ÅmoseScenen til en særlig kunstbegivenhed i pinsen 2026: en udstilling, der fejrer børnenes kreativitet og blikket for den natur, der omgiver os alle. Kunstværkerne vil blive udstillet i ukonventionelle, lokalt forankrede rum — professionelt opstillet med lyssætning og omhu.
CALL FOR KUNST — TIL ALLE BØRN!
Vi søger kunstværker skabt af børn! Temaet er NATUR — og det kan betyde alt, hvad naturen er for dig. Skoven. Søen. Et insekt. En sky. En storm. Et rådyr tidligt om morgenen.
GIV DEN GAS! Vi vil se din version af naturen. Der er ingen forkerte svar, ingen regler for, hvordan kunst skal se ud. Malerier, tegninger, skulpturer, collager — alt er velkomment.
Hvad kan man bidrage med?
Malerier, tegninger, Skulpturer og installationer, Collager og mixed media
Alt hvad du kan forestille dig, der handler om natur
Sådan deltager du
Send et billede af dit kunstværk til ÅmoseScenen. Husk at skrive dit navn, din alder og en kort sætning om, hvad billedet forestiller eller hvad du tænkte, mens du lavede det.
📧 Send til: kontakt@aamosescenen.dk · Frist: 1. maj 2026
Om udstillingen til pinsen
De udvalgte kunstværker vil blive udstillet i et pop up galleri i området nær Tissø 2026. Udstillingerne sættes professionelt op med lyssætning og udstillingsmateriale — præcis som i et rigtigt galleri, bare lokalt og nærværende.
Vi tror på, at kunst er for alle og til alle. Der er altid en hal — men ikke en kunsthal. Det vil vi lave om på, ét barn ad gangen.
Tidligere produktioner :
JORD – En lydforestilling ude i Åmosen
Tænk hvis JORD kunne tale? Hvis de lag under overfladen af Åmosen, der har oplevet tidernes skiften, årtusinders udvikling kunne fortælle historier. Stenaldermandens flinteøkse, plovens fuge og spadens huk efter tørv. I forestillingen JORD vil vi lade Åmosen komme til orde og lade den gamle mose fortælle sine historier.

DET PRAKTISKE :
JORD er en forestilling der foregår ude i den frie natur. Publikum tilrådes at have passende fodtøj på. Er man gangbesværet skal man være beredt på at der skal gås nogle 100 meter. Forestillingen afspilles som lyd-drama i hørertelefoner som ÅmoseScenen har klar til jer ved start.
Billetter:Vær gerne ved stedet 15 min før start. Billetter er gratis men skal bookes da der er begrænsede antal deltagere pr. forestilling. Booking foregår ved at sende en mail med dato og antal billetter til : kontakt@aamosescenen.dk

Medvirkende:
– Mosen spilles af Mette Horn, som tidligere har medvirket i adskillige danske film og serier. Hun er blandt andet kendt for sin rolle som Kvinden med de Blå Tænder i satireserien Emmas Dilemma.
– Kasper Jacob Sejersen er uddannet sceneinstruktør fra Den Danske Scenekunstskole med stor Radiodrama- erfaring fra bl.a. DR står han som Idemand instruktør og dramatiker på projektet. Kasper er vokset op ved Åmosen og flyttede tilbage til egnen og bor med sin familie i sit barndomshjem syd for Store Åmose.
JORD vil få repremiere i sæson 2026
Bookning af billetter: send mail til kontakt@aamosescenen.dk
ÅmoseScenens forestilling JORD er kun blevet mulig med økonomisk opbakning. Vi takker for hjælpen til:




ÅmoseScenens samarbejds-partnere



Kontakt ÅmoseScenen
mail: kontakt@aamosescenen.dk

